Både WSIL (Web Services Inspection Language) og UDDI (Universal Description, Discovery, and Integration) drejer sig om forhold i forbindelse med opsporing af webserviceprogrammer. De to specifikationer har imidlertid forskellige indgangsvinkler til opsporing af webserviceprogrammer. De to specifikationer kan bruges hver for sig eller sammen. Søgning med WSIL kan således bevirke, at der findes elementer i UDDI.
UDDI-specifikationen behandler opsporing af webserviceprogrammer ved hjælp af en centraliseret model. Et eller flere opbevaringssteder oprettes med henblik på at opbevare oplysninger om virksomheder og de serviceprogrammer, de tilbyder. Anmodninger og opdateringer i forbindelse med serviceprogrammet og virksomhedsrelaterede oplysninger sendes direkte til opbevaringsstederne. Derudover foreskriver UDDI et bestemt format til en del af de lagrede beskrivelsesoplysninger og antager - for at gøre avanceret (fokuseret) søgning mulig - at andre beskrivelsesoplysninger også vil blive lagret og registreret i systemet.
UDDI-systemer giver mulighed for mønstre til fokuseret opsporing, eftersom disse systemer er baseret på organiserede opbevaringssteder, som stiller avancerede søgemuligheder til rådighed. Det hjælper anmodere med at finde mulige kommunikationspartnere. Leveringen af avancerede funktioner indebærer, at UDDI kræver implementering og vedligeholdelse af en vis infrastruktur, hvorved driftsomkostningerne øges. Derudover er der et forbrug i forbindelse med synkronisering af de forskellige versioner, medmindre serviceprogrambeskrivelserne kun lagres i UDDI.
WSIL-specifikationen leverer oplysninger i forbindelse med serviceprogrammer ud fra en fuldstændig distribueret model. Serviceprogrambeskrivelserne kan lagres hvor som helst, og anmodninger om oplysningerne foretages normalt direkte til de enheder, der tilbyder serviceprogrammerne. WSIL-specifikationen fastlægger ikke noget bestemt format til serviceprogramoplysningerne. Den antager, at andre standarder, herunder UDDI, har defineret beskrivelsesformaterne. WSIL-specifikationen bruger også mekanismer fra eksisterende webteknologier og infrastruktur til at publicere og fremhente sine dokumenter.
WSIL kan udbrede oplysninger i forbindelse med serviceprogrammer via eksisterende protokoller direkte fra det sted, hvor serviceprogrammet tilbydes. Det gør det muligt at foretage fokuseret opsporing på et enkelt mål, men på grund af sin decentrale og distribuerede model er WSIL ikke en god mekanisme til fokuseret opsporing, hvis kommunikationspartneren er ukendt.
UDDI- og WSIL-specifikationerne skal ses som komplementære teknologier, der enten kan bruges sammen eller hver for sig afhængigt af situationen. Et UDDI-opbevaringssted kunne f.eks. udfyldes ud fra resultatet af en søgning efter WSIL-dokumenter. På samme måde kan et UDDI-opbevaringssted selv blive opsporet, når en anmoder henter et WSIL-dokument, som refererer til en indgang i opbevaringsstedet. I miljøer, hvor der ikke er behov for de avancerede funktioner i UDDI, eller hvor begrænsninger forhindrer UDDI i at blive implementeret, kan WSIL-mekanismen muligvis dække alle de nødvendige funktioner. I situationer hvor data skal administreres centralt, kan en UDDI-løsning være den bedste. UDDI- og WSIL-specifikationerne skal ikke opfattes som alternativer, der udelukker hinanden.